Fronthistorisk Forening Danmark

Historien om Regiment 24 "Danmark"

"Regimentet"

Grundlagt: maj 1943, Grafenwöhr, Tyskland

 

I foråret 1943 opstod et behov for en reorganisering af de Waffen-SS enheder, som havde været indsat på Østfronten. Regiment Nordland, herunder Frikorps Danmark og Legion Norge, havde igennem barske kampe vist sit værd under kamp. I et forsøg fra den tyske topledelse, om at fremme de "Nordiske enheder", med henblik om at øge hvervningen i de nordiske lande, reorganiserede de regiment Nordland. Dette resulterede i, at regiment Nordland blev til den 11. SS-Panzergenadier Division Nordland

 

I maj 1943 blev Frikorps Danmark nedlagt, og dets personel blev forflyttet til det nyoprettede SS-Panzer-Grenadier-Regiment 24 "Danmark".

 

Regiment Danmark var underlagt den 11. SS – Panzergrenadier Division Nordland. Division Nordland bestod af i alt ca. 10.000 mand (gennemsnit 1943 – 1944).

 

Regiment Danmarks styrke var på ca. 1.200 mand, hvis man antager, at hvert kompagni havde i omegnen af 75 mand, heraf var kun omkring 1/3 danskere – resten var folketyskere, tyske og andre ikke-danskere.

Det lave antal af danskere i det, som på papiret var en frivillig nordisk enhed, skyldtes at hvervningen ikke kunne følge med på de høje krav og tab. Mange soldater fra Frikorps Danmark var blevet såret eller dræbt, og kunne derfor ikke tilgå SS-Panzer-Grenadier-Regiment 24 "Danmark" i maj 1943.

 

Foruden danskere, "folketyskere" og tyskere, gjorde omkring 200 svenske soldater tjeneste i henholdsvis SS-Panzer-Grenadier-Regiment 24 "Danmark" og SS-Panzer-Grenadier-Regiment 23 "Norge"

 

Blandt soldaterne i SS-Panzer-Grenadier-Regiment 24 "Danmark" blev enheden i daglig omtale betegnet "Regimentet".

 

Opstilling:

 

"Regimentet" var på papiret et Panzergrenadier Regiment, på dansk omsættes dette til mekaniseret infantri.

 

Panzergrenadier enhederne var som udgangspunkt mekaniserede og havde på papiret rådighed over køretøjer som S.d.K.f.z. 251 (halvbælte pansret mandskabsvogn), lette pansrede opklaringskøretøjer og deslige.

 

Som realiteterne dog viste sig, var kun 11% af de tyske Panzergrenadier enheder faktisk udstyret som lovet. "Regimentet" var en af de enheder, som måtte stå uden den lovede makaniserede støtte.

Folkene i Regiment 24. ”Danmark” opererede primært afsiddet og i forberedte kampstillinger.

 

Enheden havde dog afgang til visse køretøjer. Disse bestod primært af lette køretøjer så som lastbiler, motorcykler, Kübelwagen og Schwimmwagen.

 

Regimentet var opdelt i 3 bataljoner; I., II., og III. bataljon.

 

I alt 16 kompagnier, hvoraf 12. – 16. kompagni havde hhv. tunge morterer, infanteriskyts, antiluftskyts og pionerer, udgjorde SS-Panzer-Grenadier-Regiment 24 "Danmark".

 

Fronthistorisk Forening Danmark portrætterer 10. kompagni i III. bataljon. 10. kompagni havde en styrke på 63-75 mand.

 

For at læse opstillingen for 10. Kompagni klik HER

Fronthistorisk Forening Danmark er upolitisk og tager stærkt afstand til alle former for ekstremisme!

© Copyright Fronthistorisk Forening Danmark 2017

Kontakt os!