"En reenactor er en ambassadør for formidling af historien. Det er en reenactors opgave at engagere publikum via den levende historie, for derved at føre historien tættere på nutiden."
Reenactment er et engelsk begreb, som løst kan oversættes til ”genskabelse”. Som navnet hentyder, så er det reenactment forankret i en forgangen periode, som man har en interesse i at beskæftige sig med at gengive. Reenactment tog for alvor fat i USA, hvor der i imponerende omfang blev opført gengivelser af vigtige slag, som var med til at skabe landet. Det var i starten forbeholdt Uafhængighedskrigen og Borgerkrigen. Med tiden spredte reenactment sig til andre lande, og andre tidsperioder. De mange krigsfilm der i 60’erne og derefter skabte den folkelige interesse for Anden Verdenskrig, bevirkede at flere engagerede sig i selv at søge oplysninger.
Efterhånden som krigens rædsler og tabu herom fortonede sig, blev det for mange vigtigt at undersøge, hvad der virkelig skete. For nogen betød det at ty til bøgerne, andre søgte i højere grad at visualisere krigen for sig. Slagmarker fra krigen blev hyppige turristmål, og effekter fra krigen blev eftertragtet ejendom.
Reenactment tog først rigtig fat i Danmark, i det nye årtusinde, hvor det tog sine første seriøse skridt. Det var ønsket om i højere grad at engagere sig i de personlige historier om krigen. For mange gjorde det at ”træde i soldatens sko” det meget lettere at relatere til historien.